Lystfiskeri efter ål i Mariager Fjord

Dyrk lystfiskeri efter ål i Mariager Fjord.

Lystfiskeri efter ål i Mariager Fjord er for alle. De seneste år har fjorden bugnet af ål, hvilket ikke kun kan ses ud fra åleruse-fangsterne i fjorden, men også set ud fra lystfiskernes fangster fra land, via. brugen af bl.a. ganske almindelige regnorm.

Det er ikke usædvanligt at fange 3-5 kg. ål på en nat, med en stang eller 2.

Aften og nattefiskeriet er at foretrække. Oftest skal ålene fanges om sommeren.

Denne artikel hylder ikke overfiskning af ål, som der desværre sker meget af i fjorden. Her er dog tale om fiskeri med ruser og andre fiskeredskaber. Når ålefiskeriet er tilladt, er der ruser overalt i fjorden, ofte i så stort et antal, at man i øvrigt som lystfisker ikke kan fiske. Det da man som lystfisker, skal holde 75 meters afstand til alle fiskeredskaber. Det store antal åleruser er desuden ikke alle lovlige eller sat ud i den lovlige periode.

Heldigvis er der alligevel store mængder ål tilbage. Fra og med 2018-2022, har der indtil nu, været enorme mængder af ål i Mariager Fjord.


Jari/ Der er utallige historier om bl.a. ålenes forsvinden, hvor de kommer fra og hvor mange der er. Mange af dem er spekulationer, som ikke alle stemmer overens med virkeligheden. De ål, man ikke har kunne fange så mange af i en årrække, har været andre steder end de plejer. De er nu tilbage. Og ikke kun i Mariager Fjord.

Dog skal her nævnes, at man i flere åer har kunne fange store antal ål med stang de seneste 10 år.

Når fisk ikke gør som de plejer eller er hvor de plejer at være, råber især de lokale vagt i gevær. Men ofte uden af have undersøgt omstændigheder og andre muligheder først. 

Læs mere om ålen i denne artikel: Klik her…


Lystfiskeri efter ål i Mariager Fjord – fiskepladser

Her er nogle af de bedste fiskepladser til lystfiskeri efter ål i Mariager Fjord.

Fladbjerg. Fisk over den sandede bund udfor byen. Det både tæt under land, ved siv, sten og tangbælter. Men sørg så vidt muligt for, ikke at placere ormen over andet end den rene sandbund.

Mariagerbugten. Fisk lige omkring udløbet fra bækken, samt over hele strækningen med sandbund ind til havnen. Det inderste stykke.

Dania. Fisk fra græsplænen flere steder. Placer ormen i de lyse pletter imellem tang og sten.

Lergraven Syd. Fisk fra kanten flere steder på denne fiskeplads. Der er mange steder hvor ormefiskeri med prop er at foretrække.

Vive Havn. Fisk efter ål lige til højre for havnen, i den mere blødbunde del af området.

Nybrogårdsvej – Stenholmen. Fisk langs hele strækningen udad i fjorden. Placer ormen tæt op ad muslingebanker og tangbælter på sandbunden.

Der er et utal af steder hvor ålene kan fanges i fjorden. Faktisk kan man sige, at der ikke er noget sted i sommersæsonen, hvor de ikke kan fanges. Aften og nattefiskeriet er et “must”, for at få flest ål til at hugge.

Fangstmetoder

Lystfiskeri efter ål i Mariager Fjord kræver ikke meget. En stang, et hjul, line, en krog og et lod eller en prop. Husk masser af regnorm…

Aften og nattefiskeriet er hyggeligt. Man kan sidde flere sammen, have kaffen med hjemmefra, eller brygge den selv lige ved vandet.

En aften og nat i ålens tegn, er et af sommerens bedste bud på fiskehygge ved Mariager Fjord. Det er ikke altid kun ål der fanges under dette fiskeri. Også skrubberne og havørrederne kan lide orm.

Man kan købe knæklys til proppen og fisker man med en krog og et lod på bunden, kan man påmontere en klokke på stangspidsen.

Denne afslappende form for fiskeri kan alle være med til og kan man lide ål, er der ofte nok til alle.

God åletur…

/Jari P.


Læs også om en anden sommerfisk i Fjorden her: Hornfisken…