Nybrogårdsvej – Stenholmen

Nybrogårdsvej - Stenholmen

Nybrogårdsvej – Stenholmen er en absolut top-fiskeplads i Mariager Fjord.

Der er kun et sted man kan parkere, og der er plads til lige knap 3 biler. Pladsen fisker stabilt året rundt og der kan til tider, være både mange og store havørreder på pladsen.

Der kan både fiskes fra land og vadende i waders her.

Fiskepladsen er fiskbar og ofte givende uanset vind, vejr og vandforhold.

Fra man kommer til vandet og går til venstre ud mod Stenholmen, tangen/spidsen, kan man fange fisk. Ved muslingebankerne nær land, hele vejen ud, er ofte større fisk. Et tangbælte går parallelt med vandkanten. Det langs hele strækningen et stykke ude. Kaster man ud over den, er der ofte også gevinst.

Fisker man i retningen ind i fjorden, kommer man efter nogle hundrede meter til bilfragmenteringen og derefter til Vive Havn, som kan læses mere om her: Vive Havn… En lækker plads, som man skylder sig selv at besøge hver gang man er ved Mariager Fjord.

Område + parkering ved Nybrogårdsvej – Stenholmen

Stenholmen ligger ca. 5 km. fra Hadsund. Man kører ned til pladsen via. Nybrogårdsvej. Parker lige ved transformatorstationen. Helt fri af vejen.

Der kan parkeres her: Parkering

Tilgængelighed

Brugen af waders er klart at foretrække. Men det er muligt at fiske fra land, langs det meste af strækningen. Bunden er forholdsvis jævn og nem at vade på.

Fredningsbælter

Der er ingen fredninger ved Stenholmen og Nybrogårdsvej. Man skal dog være opmærksom på, at hvis man går mod Vive Havn, så er der.

Årstider

Her kan fanges fisk året rundt og de fleste år, kan det være svært at pege på én årstid frem for en anden, som skulle være bedst.

Anbefalede agn til Nybrogårdsvej – Stenholmen ved Mariager Fjord

Sen efterår, vinter og tidlig forår: Brun, sort/rød, hvid/lyserød – på blink, kystwoblere og fluer.

Forår, sommer og tidlig efterår: Sølv, hvid, sølv/blå, hvid/grøn, kobber – på blink, kystwoblere og fluer.

/Jari P.


Vil du se fiskevideoer kan det gøres her: Fiskevideoer…